Gør dine tryksager sexede
Uanset om det er digital eller print, så befinder éns budskab sig midt i en masse støj fra alt omkring os. Andre reklamer, spam, modtagerens andre tanker samt andre opgaver.
Så hvordan skiller man sig ud? Hvordan får man sine potentielle kunder til lige at få øje og bruge tid på éns budskab?
Du har kun to sekunder. Du skal fange opmærksomheden og skabe nysgerrighed med det samme. Hvis ikke det sker, så er løbet kørt.
Skal opgaven løses på den bedst mulige måde, så skal det føles som en gave. Noget modtageren nærmest føler sig beæret over at modtage. Noget der er spændende at åbne, noget man får lyst til at undersøge nærmere. Hvis det ved første øjekast, ser specielt og dragende ud, så vil det højst sandsynligt blive undersøgt nærmere. Hvis indholdet herefter ikke tiltaler bliver det jo nok kasseret. Men så har man fået sin chance i det mindste, og kan man bede om mere i dag?
Det er på ingen måde en ukendt følelse. Vi kender det nok bedst fra highend produkter, hvor åbningen skal være en oplevelse i sig selv. Der findes Youtube kanaler dedikerede til at pakke produkter ud (unboxing).
Man bliver jo nærmest skuffet, hvis man har købt et dyrt produkt, og det ikke er spændende at pakke ud.