Norsk undersøgelse
En anden undersøgelse fra 2013 - foretaget på universitetet i Stavanger, Norge, med 72 10. klasseelever viste, at der er forskel på hvordan mennesker læser og forstår tekster på skærm og tryk/papir.
De 72 elever blev inddelt i 2 grupper og fik tildelt 2 tekster hver – en skønlitterær tekst samt en faglitterær tekst.
På forhånd blev elevernes ordforråd og læsefærdigheder kortlagt for at kunne korrigere variationer.
Den ene gruppe skulle læse teksterne i en pdf fil på skærm og den anden gruppe skulle læse teksterne på papir. Efterfølgende skulle eleverne besvare spørgsmål, for at se hvor godt de forstod teksterne.
Resultatet af undersøgelsen var overbevisende, og viste, at eleverne, som læste teksten på skærm, havde den klart dårligste forståelse.
Ovenstående viser klart, at papir taler til menneskers følelser, og det bør du udnytte i din markedsføring.
Mennesker kan bedre leve sig ind i tekster på papir end på en skærm, og skriver man tekster i hånden, aktiverer man nogle andre områder i hjernen, end hvis man skriver med et tastatur.
Selv den digitale mastodont, Google, anvender trykt markedsføring i forbindelse med deres Adwords. De fleste af os, har flere gange modtaget en rabatkupon på 600 kr. fra Google, til oprettelse af Adwords-annoncer.
Kombineret med digital markedsføring, har Google nemlig fundet ud af, at det trykte medie kan noget, som digitale medier ikke kan - nemlig trænge igennem støjen, skabe et rum til fordybelse samt give modtagerne en følelse af at være vigtige og værdsatte.