Gør dit design klar til folietryk eller 3d-lak

Sådan gør du dit design klar til folietryk og 3d-lak
Dette er en guide til hvordan du designer en trykklar fil til tryksager med partiel folie eller 3d lak. Guiden er lavet med udgangspunkt i Indesign, men kan faktisk godt bruges til lignende programmer.
Vi tilbyder 3 former for effekter: Guldfolie, Sølvfolie og 3D lak.
I din trykfil skal du definere de effekter du vil bruge, ved brug af en unik spotfarve (staffagefarve). Det betyder ikke så meget, hvilken farve du bruger, dog skal farven/farverne gerne have en klar kontrast til resten af dit design.
Overprint – Skal altid bruges på de partielle emner, uanset om der ligger trykfarve under effekten.
Små elementer – Vær opmærksom på, at partiel folie og lak fungerer bedst, hvis elementerne ligger minimum 3 mm. fra hinanden, og ikke er for småt.
Bliver det lakerede område for småt, f.eks. i en brødtekst eller en fin linie, kan elementerne potentielt flyde sammen eller blive upræcise.
Mispas – Vi lægger hver effekt på trykarket i en særskilt arbejdsgang, og derfor kan der forekomme mispas på elementer med en lille tolerance. Sørg derfor for at tage højde for dette i dit design.
Overlap – Effekter der overlapper skal slå hul, således der ikke lægges flere lag ovenpå hinanden. Dette skyldes, at der anvendes lak, der klæber på folien, og lagene med overlap vil derfor blive for tykke.
Negativ effekt – Ønsker du en negativ effekt i folier, skal f.eks. tekst have en vis tolerance.
Guldfolien overlapper det bagvedliggende grafik, og samtidig er der taget højde for mispas.
Se her hvordan opgaven kan løses.
Brug for hjælp?
Har du brug for, at vi laver den grafiske opsætning for dig, så gør vi gerne det for et beskedent beløb.
Kontakt os med det samme.