Du er her: Home » Blog » Få flere lokale kunder – Pluk de lavthængende frugter

Lokal markedsføring

Få flere lokale kunder...

Blogindlæg skrevet af Thomas H. Pedersen, Partner & Marketingansvarlig hos Printbuy.dk.

Lever din virksomhed primært af lokale kunder og ønsker du mere lokalt salg?

Så er det en god idé at læse med her.

Gøres det rigtigt, kan man som virksomhed få meget værdi ud af at plukke de lavthængende frugter i sin markedsføring, da der er et stort potentiale i at få flere lokale kunder via forholdsvis simpel markedsføring.

Det bedste ved lavthængende frugter er, at de på ingen måde vælter budgettet eller kræver store ressourcer.

Den største lavthængende frugt 🍋

Den største lavthængende frugt i mine øjne er Google anmeldelser.

Google anmeldelser kan med fordel kombineres med din trykte markedsføring, og skaffe din virksomhed flere Google anmeldelser samt efterfølgende flere lokale kunder.

Positive Google anmeldelser gavner din virksomheds omdømme lokalt samt placeringer i Googles søgeresultater. Så det er meget vigtigt, at din virksomhed har en Google-virksomhedsprofil, hvor dine kunder kan give dig en anmeldelse.

Men hvorfor er det så vigtigt med lokale anmeldelser?

Sørg for at have en opdateret virksomhedsprofil på Google. Her et eksempel fra vores nabo, Red Beauty Slagelse.

Ny undersøgelse fra 2024

En ny undersøgelse fra 2024 viser nogle meget interessante tal i forbindelse med onlineanmeldelser og udviklingen inden for disse.

91% af forbrugerne siger, at lokale anmeldelser online, påvirker deres mening om en lokal virksomhed og dennes produkter/ydelser.

☞ Forbrugerne bruger i gennemsnit 2 eller flere sider for at tjekke anmeldelser, når der skal tages en købsbeslutning, booking osv. 
36% bruger 2 anmeldelsessider.
41% bruger 3 sider eller flere.

91% af unge forbrugere (18-34 år) stoler lige så meget på Onlineanmeldelser, som på personlige anbefalinger.

☞ Samtidig er 86% af forbrugerne villige til at skrive en anmeldelse.

88% af forbrugerne vil helst bruge en virksomhed, der svarer på alle sine anmeldelser online.
Imens kun 47% vil bruge en virksomhed, som ikke svarer på sine onlineanmeldelser.

Forbrugerne foretrækker i øvrigt følgende anmeldelsessites:
1. Google, 81%
2. Facebook, 45%
3. Yelp, 44%
4. Tripadvisor, 21%

Trustpilot befinder sig på en skuffende 7. plads med 10% 😮.

Undersøgelsen viser, at der er et stort potentiale for virksomheder, der ønsker flere lokale kunder, da den digitale udvikling har fart på, hvor onlineanmeldelser har bevæget sig til andre Sociale Medier end Facebook. Eksempelvis Instagram, Tik Tok, Youtube og Reddit.

Samtidig viser undersøgelsen, at det er særdeles vigtigt at være tilstede på Google samt Sociale Medier – især når man lever af lokale kunder.

Facebook er stadig et vigtigt medie at være tilstede på i forbindelse med anmeldelser. Dertil er Instagram, Youtube og Tik Tok blevet populære medier at anmelde produkter og ydelser på.

Selvom undersøgelsen er foretaget i USA, baseret på 1.141 respondenter via Survey Monkey, så viser udviklingen inden for digital marketing og digitale medier generelt, at forskellene fra eksempelvis USA og Europa, udviskes hurtigt.

Du bør derfor tage udviklingen seriøst og prioritere onlineanmeldelser fremover. Det vil sige, at din virksomhed skal være tilstede på de forskellige medier, hvor forbrugerne anmelder produkter og tjenester.

Sådan får du flere Google anmeldelser

Foruden de digitale muligheder der findes til at få Google anmeldelser, f.eks. Widgets til dit WordPress website eller Webshop, få anmeldelser via Sociale Medier, anmeldelser via e-mails, og SMS´er, så rummer din trykte markedsføring et stort potentiale for at opnå flere anmeldelser.

Da vi hos Printbuy.dk beskæftiger os med Grafisk produktion ser vi naturligvis et tydeligt potentiale i at kombinere digitale medier med trykt markedsføring.

Herunder er Google anmeldelser yderst relevante at bruge som løftestang til at opnå:
1) Øget lokal synlighed.
2) Bedre lokale placeringer i Googles søgeresultater.
3) Øget lokalt salg.
4) Forbedret omdømme lokalt.

 

google-review-template-with-a-qr-code-and-a-blue-background-1

Helt konkret betyder det, at din virksomhed skal gøre det til vane at bede Jeres kunder om en anmeldelse på stort set alt Jeres markedsføringsmateriale – uden dette fjerner fokus fra Jeres budskab.

1) Sender du et produkt til en kunde, så vedlæg en Flyer eller et Visitkort, der fungerer som et takkekort, hvor du beder din kunde om feedback omkring produktet samt købsoplevelsen hos dit firma. Lav en QR-kode, da der er forbrugere, som foretrækker dette. Det kan du f.eks. gøre via qrcodekit.com 

2) Har du en butik, en reception, et showroom, salon, værksted, restaurant, café, bar etc., så:
Hæng en Plakat i vinduet.
Hav en Flyer eller Plakat stående på disken i en holder.

Sæt et klistermærke på dit spejl eller vindue.

 Lav en QR-kode bag på dit menukort, drinkkort etc., hvor du beder om feedback for både produktet/ydelsen og servicen/købsoplevelsen.

3) Sørg for at besvare alle anmeldelser du får – især de negative. Det vækker tillid og troværdighed hos forbrugerne, når en virksomhed besvarer alle anmeldelser. 

Ovenstående virker måske en smule banalt, men det virker, og du vil løbende se en klar effekt i form af flere anmeldelser og bedre placeringer i lokale søgninger på Google.

 

Jo mere gennemtænkte dine spørgsmål er, jo mere værdsatte vil dine kunder føle sig. Og værdsatte kunder er loyale kunder.

Stil de rigtige spørgsmål

Når du indsamler anmeldelser, betyder det meget, hvordan du beder om feedback fra din kunde. 

Du vil gerne have så indsigtsfulde anmeldelser, som overhovedet muligt, hvilket kan påvirke potentielle kunders købsbeslutning fremadrettet.

Det vil sige, at generiske spørgsmål som “Hvordan var din oplevelse?” er for overfladiske. 
Det er bedre at stille mere specifikke spørgsmål, der engagerer kunden mere. 

F.eks. kan du spørge:

Hvad overraskede dig ved at bruge vores produkt/ydelse?” eller 

Hvilket problem løser vores produkt/ydelse for dig?“.

På den måde får du mere værdifuld indsigt i dine kunders opfattelse af din virksomhed og dine produkter/ydelser.

Jo mere gennemtænkte dine spørgsmål er, jo mere værdsatte vil dine kunder føle sig. Og værdsatte kunder er loyale kunder.

Bonusinformation:

Vidste du, at Googles søgemaskine lægger IKKE vægt på, om din virksomhed har mange anmeldelser. Derimod lægges der meget vægt på, om dine anmeldelser er positive!

Google har nogle guidelines, som du bør følge, i forbindelse med udformningen af dine marketingmaterialer.

Har du brug for vores hjælp til grafisk opsætning og/eller tilbud på tryksager, der kan give dig flere anmeldelser, så kontakt os nu.

Tilmeld dig vores Nyhedsmail.

Modtag autentisk indhold samt gode rabatter 1 gang om måneden.
Nyhedsmail

Se også

Tryksager - so-last-year, eller hvad?

EFFEKTIV-MARKEDSFOERING

Sådan trænger din virksomhed igennem støjen

Distribution - adresseret eller adresseløs?

Scroll to Top